Udgivet: 31. juli 2024
Det er dybt paradoksalt, at et af kernesymptomerne i ADHD er impulsivitet, for det er en sygeliggørelse af en af de mest fundamentale komponenter, der kræves for at være et selvstændigt menneske
Psykologistudiet på Københavns Universitet er et vildt sted at tilbringe fem år af sit liv. Noget af det første, vi lærer er at sætte spørgsmålstegn ved, er, hvad psyken overhovedet er for en størrelse.
Ordet ’psyke’ stammer fra oldgræsk og kan oversættes til ’sjæleliv’. Psykologi er altså læren om menneskets sjæleliv.
Vi lærer, at en af sjælelivets primære opgaver er at udvikle en stabil og selvstændig jegidentitet. Kort sagt; du og jeg må blive hvem vi er – realisere selvet og vores personlighed. Det er nemlig i kraft af vores personlighed, at vi finder ud af, hvem vi (ikke) vil være kæreste med, og hvilken karriere vi ønsker at forfølge.
Tænkere fra Aristoteles, Erich Fromm og til K.E. Løgstrup er i denne sammenhæng alle enige om, at spontanitet og selvudfoldelse er to sider af samme mønt. Det er simpelthen ikke muligt at udvikle sit selv eller at være sig selv uden at det involverer impulsivitet. Det er ved spontant at følge sine indre strømninger, at man lærer sig selv at kende.
Oplevelsen af at være autentisk er faktisk afhængig af intuitiv handlen og gøren. Andre mennesker fornemmer først min identitet som rigtig autentisk, når de mærker mine følelser og holdninger som et spontant udtryk for min ægte indre livsverden.
De mennesker, som mestrer en spontan væren-i-verden er ofte ret populære. Både som ansatte, venner og ægtefæller. Generelt anses det også som et udtryk for sundhed og selvværd, når nogen føler sig frie til at følge deres impulser.
Derfor er det også dybt paradoksalt, at en af kernesymptomerne i ADHD netop er impulsivitet. Denne relativt nye psykiatriske diagnose indebærer altså en sygeliggørelse af en af de mest fundamentale komponenter, der kræves for at blive og være et selvstændigt menneske.
Hvordan kan vi som samfund have en sygdomsforståelse, der overlapper så meget med et helt grundlæggende og uomgængelige menneskeligt karaktertræk?